Tapping mod stress og følelsesmæssige blokeringer – sådan virker det.

Føler du dig nogle gange overvældet – som om kroppen reagerer, før du når at tænke? Måske mærker du uro, spændinger i maven eller en knude i brystet, uden at du helt forstår hvorfor. Mange oplever, at gamle følelser og oplevelser kan blive siddende i kroppen længe efter, de er glemt i tankerne.
Her kan tapping, også kaldet tankefeltterapi (TFT/EFT), være en enkel og effektiv måde at finde ro og balance igen.

Hvad er tapping?

Tapping er en metode, hvor man med lette “bank” på bestemte punkter i ansigtet, på kroppen og hænderne, hjælper nervesystemet med at give slip. Samtidig fokuserer man på den følelse, tanke eller situation, der skaber ubehag.
Metoden bygger på forståelsen af, at krop og sind hænger sammen – og at stress, bekymringer og uforløste følelser kan skabe ubalancer, som viser sig fysisk.

Ved at aktivere kroppens energibaner, løsnes den bundne energi, nervesystemet og hjernen beroliges. Det dæmper stressresponsen og hjælper kroppen med at finde tilbage til ro. Mange oplever, at tankemylder, spændinger og følelsesmæssigt pres falder næsten øjebliklig og markant allerede efter få sessioner.

Når kroppen husker det, sindet har glemt

Når vi oplever noget, der føles overvældende, kan kroppen reagere med at “gemme” oplevelsen som en stagneret energi, en spænding eller et mønster. Over tid kan det vise sig som træthed, indre uro, tilbagevendende smerter eller et konstant behov for kontrol.
Tapping hjælper dig med at forløse det gamle reaktionsmønster – uden at du nødvendigvis behøver at genopleve traumet der skabte mønstret. Det vil dog altid være en fordel at gå direkte til den traumatiske oplevelse, da forløsning af årsagen kan give Apex (rydde lystavlen), dvs. fjerne alle aspekter af oplevelsen på engang.

Hvordan foregår en tapping-session?

En session begynder altid med en kort samtale, hvor vi sammen finder frem til det, du gerne vil arbejde med. Det kan være en følelse af stress, et tilbagevendende tankemønster eller noget fysisk, som kroppen holder fast i.
Undervejs guider jeg dig gennem tapping på udvalgte punkter, mens du har fokus på det, der fylder. Du kan mærke, hvordan kroppen gradvist falder til ro, og hvordan spændingen ændrer karakter. Mange oplever, at de trækker vejret dybere, eller at tankerne bliver mere klare.

Tapping kan bruges alene eller som en del af et forløb sammen med MetaKinese, healing og METAsundhed, så vi arbejder både med årsagen og kroppens naturlige helingsproces.
Tapping kan ske i klinikken eller online, hvilket er en kæmpe fordel, hvis ikke vi lige bor naboer. Erfaring viser at det er fuldt ud lige så effektiv online.

Hvem kan have gavn af tapping?

Tapping er velegnet til dig, der mærker:

  • * Stress, indre uro eller angst
  • * Følelsen af at sidde fast i gamle mønstre
  • * Søvnbesvær eller konstant tankemylder
  • * Smerter og spændinger i kroppen

Metoden er nænsom, men dybtvirkende – og du kan ofte mærke en forskel allerede efter første gang. Den hjælper kroppen med at slippe, hvad der ikke længere tjener dig, og skaber plads til ro, energi og klarhed.

Find ro gennem tapping

Når du arbejder med tapping, lærer du at samarbejde med kroppen frem for at modarbejde den. Du bliver bedre til at mærke dine grænser, dine behov og din egen ro.
Hos Gratitude kombineres tapping med en forståelse for hele mennesket – krop, sind og energi – så du får en behandling, der støtter dig i dybden.

Vil du opleve, hvordan tapping kan hjælpe dig med at finde ro og følelsesmæssig balance?

Læs mere om tapping her.

Scroll to Top
Hold dig orienteret