Stress

Stress / udbrændthed.

Det siges at stress er en “folkesygdom”!  – men stress er både godt og skidt – alting med måde!

Der er langt mellem de mennesker, der kan sige sig fri for, at have oplevet situationer, hvor man er ved at rykke håret af sig selv, spise sine negle, vandre vileløst op og ned af gulvet, tæt på at skrige af frustration, kaste sig søvnløs rundt i sengen osv.

Det er der sådan set ikke noget forkert i, når bare det får en ende.
Når eksamensopgaven er afleveret, når køreprøven er bestået, når chefen har fået det budget osv.

Når man igen kan trække vejret frit, sove godt, holde ferie – når der på en eller anden måde, er en afslutning.

Stress
cool

Selvfølgelig er det mest behagelig når man har overskud og kan takle de opgaver man står overfor.
Uden at blive stresset over det.

Men sådan er livet kun for de færreste. 

Og det er faktisk heller ikke meningen, vi udvikler os når vi møder modstand, så i bund og grund er det sundt for os og vor krop at komme ud i ekstremer fra tid til anden.

Det som ikke er sundt, er når vi ikke kommer tilbage i balance.

Udbrændthed / binyretræthed.

Vi bliver syge af stress, når vi ikke slipper det stress vi er i – når vi fortsætter efter vi egentlig godt ved, at vi burde stoppe.
Men: “man er jo ordentlig opdraget”, “har man sagt A må man også sige B”, “den pæne pige gør som det bliver sagt”, “du må yde før du kan nyde”…. og alle de øvrige mundhæld vi lever efter i vort samfund.

Det er ikke sundt – kroppen har behov for at restituere, og det kan den ikke, når man konstant er i stress.
7-9-13 så er kroppen klog – når nok er nok, så ligger den os ned, vi kan ikke mere – vi bliver trætte som et alderdomshjem, tankerne får deres eget liv og vil ikke fokusere. Kort og godt så redder kroppen os fra det, der er værre.

Binyrerne sidder som 2 små nissehuer oven på nyrerne – de er ansvarlige for produktionen af stress hormoner.
De er vort vigtigste organ, når vi taler overlevelse, idet hjernen straks, der sanses en potentiel fare, sender signal til binyrerne om handling.
Reaktionen er faktisk så hurtig, at man ofte har handlet inden man er bevidst om, hvad der truer.

Som stenalder mennesker kunne vi takke vore binyrer for vor overlevelse, her gjaldt det om at komme væk, så snart vi sansede en sabeltiger i vor nærhed.

I dag flygter vi ikke fra “faren” (~ chefen, partneren, arbejdet ovs.) vi bliver – men derved får vi ikke omsat stresshormonerne til handling, de bliver i kroppen og skaber ubalance.
Når ubalancen bliver for stor, så “brænder vi sammen”, vi “kortslutter” –  vi er udbrændte!

Binyre

Som med alle andre ubalancer – kan vi genskabe balance.

Dog er realiteten den, at udbrændthed ikke fikses natten over. – Vi har drevet rov på kroppen i en meget lang periode, det tager tid at komme i balance igen.
Og kroppen kommer aldrig helt tilbage til det den var, den har nemlig lært at det er for farligt, og kroppen er alt andet end dum. Så den vil i fremtiden stoppe os længe inden vi når der ud igen.

Det er hårdt at samle sig selv op efter sådan en “mishandling/overgreb” – men der er hjælp at hente.
Med indsigten som  METAsundhed eller MetaKinese kan give os i hvad årsagen er, forløsning at “traumerne” ved hjælp af diverse teknikker – så går processen tilbage i balance meget hurtigere. 
Der er ikke noget der lammer os så meget som, når vi ikke forstår hvorfor, når vi synes tingene er uretfærdige, vi føler os som ofre.  Viden, forståelse og indsigt skubber helingsprocesserne i gang.

Scroll to Top
Hold dig orienteret